Første håndsindtryk

Jeg sidder i flyet med næsen presset imod ruden for at se de berømte høje bygninger på Manhattan. Desværre er de for langt væk til at jeg rigtigt kan se dem. Men på vejen i Shuttle bussen nærmer vi os langsomt byen - og de store bygninger. Wow. Det er noget helt andet end Danmark - meget mere multikulturelt.

Vi ankommer efter 18 timers rejse til vores hostel (Candy House - lige noget for os;), hvor vi bliver ført igennem nogle lange kolde gange... Heldigvis var det fordi vi ankom via en slags bagindgang, så selve hostellet var meget hyggeligere og varmere. Vi havde booket et 4 mands værelse. Men rummet stank og vi orkede ikke andre mennesker. Og slet ikke super stinkende drenge (undskyld drenge, men brug deo). Så vi gik ned og erklærede vores utilfredshed og sagde at vi ønskede et værelse med piger i stedet, hvorefter vi fik af vide at der åbenbart kun boede drenge på alle 4 mands værelserne? Hun var en rigtig sur mokke!

Men så sker der noget... Vi ankommer til receptionen (igen igen igen) og pludselig spørger hun sødt om vi gerne vil flytte til et 2 mands værelse med 2 queensize beds... Totalt lækkert og varmt værelse... Hun var bare vores redningsengel. Vi gik i seng klokken 21. Nu synes du nok at det er tidligt, men klokken var 3 i DK.

Efter 11 timers søvn startede vores første dag. Vi fandt noget morgenmad og købte en adapter (som vi selvfølgelig ikke havde til alt vores elektriske udstyr).

Så gik boligjagten ind. Vi ringede til nogle lejligheder (faktisk kun Christina - jeg fik lov at ringe til ham vi ikke skulle have lejligheden af alligevel).
Vi kiggede på en lejlighed uden vinduer, med tisgule vægge, der aldrig havde set snerten af luft. På bøhlandet... (eller den mindre populære del af Manhattan). Det var et flop.