Coraline i 3d

Hvad er federe end at tage ind og se en 3d film. Ikke noget som er særlig kendt i Danmark (endnu), men derimod meget udbredt i USA. Vi havde hørt at filmen "Coraline" skulle være rigtig god. Det skulle selvfølgelig oplevet. Efter en lang arbejdsdag derhjemme begyndte vi at gå mod Downtown og Biografen, hvor vi havde set filmen gik kl. 21.30. Det gav os en masse timer til at finde noget mad og shoppe. Man er vel rigtige piger. Vi finder en hyggelig og lidt dyrere restaurant og sidder og hygger med en dejlig kold øl. Tjeneren kunne genkende vores danske accent og det viste sig at kun kunne fremstamme nogle enkelte danske sætninger. Det var meget sjovt. Efter maden hentede vi vores billetter og fik stukket et par fede 3d briller i hånden.

Madison Square Park

Vi havde lige en halv time før man bliver lukket ind i biografen. De har ikke faste pladser, så det er først til mølle princippet, hvilket er lidt gammeldags, stressende og generelt bare mærkeligt. Derfor skulle vi være der kl. 21, for vi skulle selvfølgelig have de bedste pladser. Intet er for godt til os:)

Men en halv time at shoppe i er ikke særlig meget, så det endte med at vi stressede trak den ene kjole efter den anden over os i prøverummet. Vi kunne slet ikke overskue det så vi blev enige om at tage tilbage til storcenteret dagen efter.

Coraline

Filmen var rigtig god, flot, spændende og i rigtig Tim Burton stil, med animerede tegnefilm, som er lidt uhyggelige. Det var en succes og vildt trætte i vores hoveder af alt det 3d, slæbte vi os hjem i seng.

I dag har vi arbejdet på Zcommand projektet, men kan ikke kommer videre, da David i Boston ikke kommer med teksten. Det er lidt frustrende! Men sådan er det vel på arbejdsmarkedet…

En planlagt slap’a’dag – MEN…

Tror ikke der findes et sted på hele jorden hvor de er i gang med så meget sporarbejde og opdatering af subway som i New York City. Vi har endnu ikke kunne få en metro i weekenden der kørte det rigtige sted hen! De stopper ikke som de skal, de kører forkerte steder hen og ellers så kører de bare overhoved ikke.

Men det skulle ikke stoppe os i at tage op til Central Park hvor verdens største naturhistoriske museum ligger. Efter en time i metroen ende vi hvor vi skal, og køber hele pakken til museet. Det går op for os at med alt det der hører med vores billet, får vi svært ved at se det hele på de 5 timer vi har. STRESS! Vi starter med at have en lille halv time inden vi skal ind og se Cosmic Collisions Space Show, som er en biograf i stil med Planetariets kugle biograf. På den halve time når vi at se North American Mammals (Nordamerikanske Pattedyr).

Wapiti - North American Mammals

Derefter går vi ind i biografen og ser denne smukke konstrueret film om hvordan kometer kollidere, og hvordan vores univers hænger sammen, en meget flot, men også slående, på den måde at man virkelig forstår hvilken lille brik vi alle er i et meget meget stort univers. Efter det havde vi 20 min til at finde frem til næste destination, en IMAX film med titlen ”Wild Ocean”, en meget dårlig film. Efter dette gik vi lidt mere rundt og kiggede på dyr.

Badeforhæng

Vi fandt op til den næstsidste af de tillægsbilletter vi havde købt, Climate Change: The Threat to Life and a New Energy Future (Klima forandring) en lille afdeling for sig selv hvor man kunne se en masse om hvordan vores nutidige forbrug vil påvirke klimaet meget langt ud i fremtiden. Det var rigtig spændende at gå rundt og se forskellige måde hvorpå man udregner Co2 udslip og hvor meget genbrug af alt kan bremse en lille del af den uhyggelige udvikling vi har gang i. Men det var også en smule komisk eftersom et land som USA, virkelig har et overforbrug af Co2.
Efter dette kom vi til min ynglings del, og jeg må indrømme jeg tror Julie var lidt træt af at hører mig gå og snakke om de skide sommerfugle. Men hvor var de smukke. En lille boks, men et tropisk klima, grønne planter og så en masse sommerfugle. Det var som at tage en lille smuttur ud i den fri natur, en lille pause fra alt. Det var det hele værd. På trods af vores stress nåede vi næste hele museet, på nær Pocahontas (til Julies store ærgrelse).

En sommerfugl fra sommerfugle parken

Vi har været igennem alt, fra universet's yderste, havets dybeste, dyre, mennesker, planter fra nord, syd, vest og øst.

Vi er kulturelle.

Så droppede vi en bytur for at være lidt kulturelle. Man må nogle gange ofre sig lidt. Efter at have gennemstuderet Christinas lille guide over Manhattan, planlagde jeg turen for hele lørdagen. Først skulle vi på MET (The Metropolitan Museum of Art). Ved indgangen står der at man skal betale 20$ for at komme ind og 10$ hvis man er studerende. Vi havde fået af vide at denne pris var vejledende og da vi nåede frem til disken og fandt ud af at man selv bestemte, betalte vi et fortræffeligt beløb på 5$ - tilsammen. Og så vandrede vi ind af nordindgangen mod Egypten. Det var en labyrint uden lige. Et kæmpe museum. Vi var helt vilde med Egypten og især ”Temple of Dendur”, der var i et gigantisk rum med vand rundt om. Meget smukt.

Statues of Sakhmet

Men så skulle vi obligatorisk forbi alle gamle billeder og statuer mm. Gab.. Ej, jeg er kulturel og gaber derfor ikke. Vi glædede os til afdelingen om Moderne kunst. Det var en blandede fornøjelse. Noget af det var overhoved ikke moderne, men en lille del af det var fedt og vi glæder os derfor rigtig meget til at besøge ”MOMA (museum of modern art)”. Det vil vi gøre sammen med vores lærer når han kommer forbi i næste uge.

Temple of Dendur

Efter MET gik turen til Bloomingsdale´s, som skal opleves pga. ”VENNER”. Det var et storcenter meget lig med MACY´s og det der i DK er Ilum og Magasin. Efter er hurtigt kig i Bloomingsdale´s gik vi imod en ”tram”. Det er en svævebane mellem Manhattan og Rosevelt Island. Efter en flot tur over vandet tog vi metroen tilbage mod downtown og gik igennem Washinton Square Park, der var et stort byggerod. Herfra gik vi så hele vejen hjem mens vi selvfølgelig shoppede. Da vi endelig kom hjem var vi helt smadrede i vores ben og troede vi skulle dø… Vi tog natøj på og konsumerede den dårligste rødvin længe. Vi skulle have været i byen med Lars, men måtte brænde ham af for vi havde været for kulturelle den dag! Godnat kl. 23 en lørdag aften.


The tram to Rosevelt Island

Gathering at Leah Poller’s Loft

Flatiron

Så kom dagen hvor vi skulle til cocktail party hos Leah (Lauras mor), denne fest/samling er for praktikanter, så man kunne få nogle nye forbindelser og mulighed for at hører om de andres praktik mm. Selvom det var en meget kold dag, valgt vi at gå, fra 31 st. til green st. (33 gader, ca. 3 km), for at opleve den del af byen. På vejen derned kom vi forbi Madison Square park, Flatiron (en bygning der oppefra ligner et strygejern), Union Square park og meget af vejen gik vi på Broadway.

Indbydelsen til Gathering som vi "frivilligt" lavede (på 5min)

Til denne gathering mødte vi en masse forskellige mennesker, som enten arrangere, hoster eller er praktikanter. Vi snakkede med en sød pige fra Queens, Chace. Hun er praktikant hos Leah, og studere fashion. Hende skal vi mødes med igen og så vil hun vise os hele Queens, hvor hun har boet de sidste 9 år af hendes liv. Det glæder vi os meget til. Festen var meget hyggeligt, og os unge mennesker kunne sikker være blevet ved til den lyse morgen, da der stadig var en masse rødvin tilbage da vi blev ”smidt” ud. Vi valgte igen at gå turen hjem i stedet for at tage metroen, for at få den friske luft og nyde byen, når nattelivet så småt er ved at starte. Forbavsende nok er der stadig butikker der har åben, faktisk helt ind til kl. 22.00 hver eneste aften. Så vi kiggede lidt på tøj på hjemturen. Da vi kom hjem var vi trætte og vidste vi havde en lang og meget kulturelle dag foran os, så vi smuttede i seng, så vi kunne være frisk til MET.

Burgerland

Velkommen til burgerland. Det er rigtigt. Det er virkelig dyrt at være sund i burgerland og man skal gå langt for at handle sund mad ind. Det er næsten umuligt. Så en gang imellem tager vi på udflugt til en sund forretning og handler ind til vores hænder er ved at falde af. Sodavand er billigt og burger er billigt… Derfor får vi alt for meget burger… og sodavand.

Vores sunde måltid er morgenmad og består udelukkende af havregryn og havregrød.

Finished burger meal by Julie and Chris

Små hyggelige detaljer…

Vi elsker vores lejlighed, og selvom den har mange sjove og til tider ret underlige detaljer. Det skal her tilføjes, at vores bygning sikkert er mere end 100 år gammel, og dengang var bygningerne ikke helt så stabile og vedligeholdt som de er nu om dage. Udover vasken, som jo kan ske i alle hjem hvis man ikke renser afløbet i ny og næ, så gemmer vores lejlighed på andre små hemmeligheder.Vores radiatoren virker ikke, derfor har vi nogle små varmeapparater, der virker super godt, hvis bare ikke lige de tog så meget strøm når de er sat til. Desuden er der lidt problemer med strømmen! Det betyder at man ikke kan have særlig mange ting kørende på sammen tid.Vi kan ikke lave mad i vores mikrobølgeovn hvis vi har varmen kørende, så springer sikringen, og hvis vi både vil flade og føntørre hår, skal det ske i hver sin side af lejligheden, uden varmen er sat til. Det er nu meget hyggeligt med sådan små detaljer, og det betyder nok vi kommer til at sætte endnu mere pris på hvor priviligeret vi er hjemme i Danmark.

Oversvømmelse

Vi havde lige inviteret Lars forbi til lidt film hygge, nu da vi har kabel tv, med mere en 1000 kanaler (massere af reklamer) er der lidt at vælge imellem. Men omkring en time inden Lars skulle komme, begyndte der at lyde en masse underlige lyde, som om der løb en masse vand igennem nogle rør, men meget hurtigt gik det op for os at vores vask var begyndt at fungere modsat af hvad den burde. Der var vand alle vegne, sort grumset vand. Så vi ringede straks til Oran (ham der bestyre vores lejlighed) og fortalte om situationen.

Oversvømmelse på badeværelset

Oran kom en halv time senere, men uheldigvis for os, bestyrer han også en anden bygning hvor nabobygningen er ved at blive revet ned, så de havde evakueret hele hans bygning, og folk stod nu nede på gaden i regnvejr og ventede på Oran skulle komme på en løsning.
Så han tog et hurtigt kig på vasken, brugte en svupper og sagde at det kunne han ikke klare nu men han ville komme som det første i morgen, han smuttede og tog sig af de andre gæster.
Vi benyttede ikke vasken og kun til nød badeværelset hele aftenen og natten. Næsten morgen gik næsten som altid, dog med 2 rekord hurtige brusebade, da der lugtede klamt og var ulækkert. Vi satte os ned, dog lidt forsinkede 8.20 (som altid) for at spise morgenmad, og 5 min før vi skal ud af døren, ja gæt engang…

Vores ulækre vask

Endnu en gang flyder håndvasken over, denne gang bare 4 gange så voldsomt som sidst, og der er vand alle vegne, ned af skabet, ud på gulvet. Vi får hentet potter og pander, alt hvad der kan indeholde vand, og prøver at sørge for det hverken løber ind i stuen på trægulvet, eller andre steder hvor det evt. kunne ødelægge bygningen. Vi ringer desperat igen til Oran, og siger at den er gal igen men at vi altså skal nå et tog og ikke kan blive hjemme, han lover at han er på vej og skal nok sørge for det hele bliver ordnet. Vi lægger nu alligevel alle vores ting op på sengen, for hvis nu den skulle løbe så meget over inden han kommer, at vores ting i det mindste ikke går i stykker.
Vi tager af sted på arbejde kl. 8.30, og snakker om i toget at vi håber Oran kommer i tide til vandet ikke er løbet ud over det hele, men vi glemmer det hele for en stund da vi ankommer til arbejdet, fordi der venter en lang og hård arbejdsdag. Omkring kl. 14.30 ringen Oran, og fortæller han ikke har en nøgle. Den eneste tanke vi har er bare ”Hvor dum er han??” der er gået 6 timer fra vi ringede og der var vand udover det hele og så venter han 6 timer med at ringe…
Vi bliver nu alligevel enige om at blive på jobbet indtil kl. 17. Selvom vores chef, Laura, siger vi bare kan tage hjem, så er vi så bange for hvad vi møder når vi kommer hjem at det kan vi slet ikke overskue. Vi får arbejdet gjort færdig og smutter hjemad. Hele togturen hjem snakker vi ikke om andet end hvordan vores lejlighed ser ud og hvor meget der mon er ødelagt, vi er meget meget nervøse og overvejen endda muligheden for en 5 flytning, til et hotel mens lejligheden bliver fikset (så voldsomt tror vi det er). Vi tager elevatoren op, og vi låser og åbner døren meget forsigtigt. INGEN vand udover gulvet, puha! Det er kun det vand i vasken som der var da vi forlod den 9 timer tidligere, og så selvfølgelig en meget klam lugt. Oran kommer med det samme, og fikser det, og siden da har der heldigvis ikke været problemer med vores vask.