En planlagt slap’a’dag – MEN…

Tror ikke der findes et sted på hele jorden hvor de er i gang med så meget sporarbejde og opdatering af subway som i New York City. Vi har endnu ikke kunne få en metro i weekenden der kørte det rigtige sted hen! De stopper ikke som de skal, de kører forkerte steder hen og ellers så kører de bare overhoved ikke.

Men det skulle ikke stoppe os i at tage op til Central Park hvor verdens største naturhistoriske museum ligger. Efter en time i metroen ende vi hvor vi skal, og køber hele pakken til museet. Det går op for os at med alt det der hører med vores billet, får vi svært ved at se det hele på de 5 timer vi har. STRESS! Vi starter med at have en lille halv time inden vi skal ind og se Cosmic Collisions Space Show, som er en biograf i stil med Planetariets kugle biograf. På den halve time når vi at se North American Mammals (Nordamerikanske Pattedyr).

Wapiti - North American Mammals

Derefter går vi ind i biografen og ser denne smukke konstrueret film om hvordan kometer kollidere, og hvordan vores univers hænger sammen, en meget flot, men også slående, på den måde at man virkelig forstår hvilken lille brik vi alle er i et meget meget stort univers. Efter det havde vi 20 min til at finde frem til næste destination, en IMAX film med titlen ”Wild Ocean”, en meget dårlig film. Efter dette gik vi lidt mere rundt og kiggede på dyr.

Badeforhæng

Vi fandt op til den næstsidste af de tillægsbilletter vi havde købt, Climate Change: The Threat to Life and a New Energy Future (Klima forandring) en lille afdeling for sig selv hvor man kunne se en masse om hvordan vores nutidige forbrug vil påvirke klimaet meget langt ud i fremtiden. Det var rigtig spændende at gå rundt og se forskellige måde hvorpå man udregner Co2 udslip og hvor meget genbrug af alt kan bremse en lille del af den uhyggelige udvikling vi har gang i. Men det var også en smule komisk eftersom et land som USA, virkelig har et overforbrug af Co2.
Efter dette kom vi til min ynglings del, og jeg må indrømme jeg tror Julie var lidt træt af at hører mig gå og snakke om de skide sommerfugle. Men hvor var de smukke. En lille boks, men et tropisk klima, grønne planter og så en masse sommerfugle. Det var som at tage en lille smuttur ud i den fri natur, en lille pause fra alt. Det var det hele værd. På trods af vores stress nåede vi næste hele museet, på nær Pocahontas (til Julies store ærgrelse).

En sommerfugl fra sommerfugle parken

Vi har været igennem alt, fra universet's yderste, havets dybeste, dyre, mennesker, planter fra nord, syd, vest og øst.