lørdag den 21. februar 2009

Vi er kulturelle.

Så droppede vi en bytur for at være lidt kulturelle. Man må nogle gange ofre sig lidt. Efter at have gennemstuderet Christinas lille guide over Manhattan, planlagde jeg turen for hele lørdagen. Først skulle vi på MET (The Metropolitan Museum of Art). Ved indgangen står der at man skal betale 20$ for at komme ind og 10$ hvis man er studerende. Vi havde fået af vide at denne pris var vejledende og da vi nåede frem til disken og fandt ud af at man selv bestemte, betalte vi et fortræffeligt beløb på 5$ - tilsammen. Og så vandrede vi ind af nordindgangen mod Egypten. Det var en labyrint uden lige. Et kæmpe museum. Vi var helt vilde med Egypten og især ”Temple of Dendur”, der var i et gigantisk rum med vand rundt om. Meget smukt.
Statues of Sakhmet

Men så skulle vi obligatorisk forbi alle gamle billeder og statuer mm. Gab.. Ej, jeg er kulturel og gaber derfor ikke. Vi glædede os til afdelingen om Moderne kunst. Det var en blandede fornøjelse. Noget af det var overhoved ikke moderne, men en lille del af det var fedt og vi glæder os derfor rigtig meget til at besøge ”MOMA (museum of modern art)”. Det vil vi gøre sammen med vores lærer når han kommer forbi i næste uge.

Temple of Dendur

Efter MET gik turen til Bloomingsdale´s, som skal opleves pga. ”VENNER”. Det var et storcenter meget lig med MACY´s og det der i DK er Ilum og Magasin. Efter er hurtigt kig i Bloomingsdale´s gik vi imod en ”tram”. Det er en svævebane mellem Manhattan og Rosevelt Island. Efter en flot tur over vandet tog vi metroen tilbage mod downtown og gik igennem Washinton Square Park, der var et stort byggerod. Herfra gik vi så hele vejen hjem mens vi selvfølgelig shoppede. Da vi endelig kom hjem var vi helt smadrede i vores ben og troede vi skulle dø… Vi tog natøj på og konsumerede den dårligste rødvin længe. Vi skulle have været i byen med Lars, men måtte brænde ham af for vi havde været for kulturelle den dag! Godnat kl. 23 en lørdag aften.


The tram to Rosevelt Island

2 kommentarer:

  1. Man kan næsten se det hus jeg boede i på dette billede.
    Det sidste højhus før man når vandet på højre side af billedet. ;0)
    Håber I har det rigtig godt, det er længe siden vi sidste har hørt fra jer!
    knus

    SvarSlet