Sjov hændelse

Det fede ved at arbejde som vi gør, er at vi 2 dage om ugen arbejder hjemme og derfor har mulighed for at vælge hvilket sted der passer os bedst. Lige netop denne dag, valgte vi starbucks – på park ave, 5 min fra hvor vi bor. Vi sidder lige så stille, i et hjørne og arbejder dybt koncentreret, vi er ved at lægge sidste hånd på værket så vi kan holde weekend med god samvittighed. Ind kommer der denne her store sorte dame, hun virker sød og sidder stille og venter, indtil hun lige pludselig udbryder, ”er I allerede i gang med jeres eksemer??” Til det svarer jeg pænt nej, vi sidder så ment bare og arbejder, vi er praktikanter.

Vores arbejdsplads på Starbucks

Prøver at virker så afvisende som mulig overfor snak, da vi har en aftale med drengene (Lars og Andreas) 1½ time senere og vi virkelig skal være færdige. Damen blev ved: ”hvad arbejder I med?” ”hvor er i fra?” osv. Eftersom vi lidt følte os tvunget til at svare hende, og alt andet ville ha været utrolig uhøfligt, så fortalte vi lidt om hvad vi laver og hvor vi var fra. Lige så snart vi nævnte Danmark, slog hun hænder sammen, og gik helt amok… først troede jeg hun var sur, men hun var lidt svær at greje. Hun begyndte at ævle noget om at Danmark er det gladeste land i verden og vi er så heldige, og ect. ect. ect. Hun blev ved i 5 min med bare at fortælle os hvor heldige og glade vi burde være. Vi prøvede at finde ud af hvor hun dog havde den viden fra om vores land og befolkning, men hun blev bare ved, indtil hendes veninde kom ind, og hun præsenterede sig og sagde her er mine nye venner fra Danmark, og veninden gik nu også helt amok, og begyndte i samme stil som hende den anden…!!

Det endte ud i, de fortalte der havde været et program i tv´et sammen uge, om hvor dejligt og fantastisk et land Danmark er, og hvor glade alle danskere er.
Meget underligt at blive mødt på den måde…

Især når man får et spørgsmål som, hvorfor har du valgt at tage til USA i praktik,
når jeres land er så fantastisk…
Et spørgsmål, der i sig selv vel er svaret…